Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Virksomhedens navn: Popcorn Media
CVR-nr.: 38312162
Adresse: Industrivej 34, 9560 Hadsund
Mailadresse: hello@berrydenmark.dk

Betaling

Berry Denmark modtager betaling med AMEX, Apple Pay, Google Pay, VISA, MasterCard, Maestro, Shop Pay og UnionPay.

Vi tager ikke kortgebyrer.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Fragt

Fragten er gratis i hele verden.

Leveringstiden er normalt 1-5 hverdage. Ordrer bestilt inden kl. 11.30 sendes samme dag fra vores lager i Danmark. Bemærk, at der kan forekomme forsinkelser grundet force majeure-situationer som eksempelvis vejrmæssige forhold eller forsinkelser hos fragtfirmaer.

Fortrydelsesret og returpolitik

Hos Berry Denmark tilbyder vi en enkel, gennemsigtig og sikker returproces, som lever op til gældende dansk lovgivning og EU's regler ved online-handel.

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos Berry Denmark. Fristen gælder fra dagen efter, at du har modtaget din ordre. Falder fristen på en weekend eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Ønsker du at benytte din fortrydelsesret, skal du inden udløbet af de 14 dage meddele os, at du ønsker at fortryde købet. Herefter har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Sådan returnerer du en vare

Returnering sker via vores online returportal. Her kan du nemt oprette din retur ved at følge vejledningen:
https://return.homerunner.com/Berry%20Denmark%20Returnering/DK

Gå til vores returportal https://return.homerunner.com/Berry%20Denmark%20Returnering/DK

Når din retur er oprettet, modtager du automatisk en returlabel via e-mail, som du selv kan printe og sætte på pakken. Pakken afleveres derefter til den transportør, som fremgår af returlabelen. Det er ikke muligt at returnere varer ved fysisk fremmøde.

Returfragt

Ved returnering fratrækkes fragtomkostningerne automatisk i forbindelse med refusionen af dit køb. Returomkostningerne er på kundens regning.

Hvis du returnerer fra Danmark, udgør returfragten en fast pris på 89 kr.
Hvis du returnerer fra et andet land end Danmark, afhænger fragtprisen af det pågældende land og transportør. Du kan altid se den aktuelle pris for returfragt i vores returportal, inden du bekræfter din retur.

Den præcise returfragt fremgår tydeligt, inden du bekræfter oprettelsen af din retur via returportalen.

Varens stand ved returnering

For at du kan modtage fuld refusion, skal varen returneres i samme stand som ved modtagelsen. Varen skal være ubrugt, i original emballage, med alle mærker intakte og vedlagt ordrebekræftelse eller kvittering.

Du hæfter kun for en eventuel værdiforringelse af varen, som skyldes håndtering, der går ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion. Ved værdiforringelse forbeholder vi os retten til at fratrække et beløb svarende til forringelsen.

Undtagelser fra fortrydelsesretten

Fortrydelsesretten gælder ikke følgende typer varer:

  • Specialfremstillede produkter

  • Varer med personligt præg, f.eks. produkter med indgraveringer

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din vare er omfattet af undtagelserne, bedes du kontakte vores kundeservice.

Særlige vilkår for rabatter og kampagner

Hvis du har opnået rabat ved køb af flere varer samlet – eksempelvis “køb 3 for 2’s pris”, “køb 3 og få 30% rabat”, eller tilsvarende mængderabatter – og du efterfølgende returnerer en eller flere af varerne, så forbeholder Berry Denmark sig retten til at justere rabatten i forbindelse med refusionen.

Returnerer du så mange varer, at betingelserne for rabatten ikke længere er opfyldt, vil rabatten blive annulleret, og refusionsbeløbet vil blive reguleret tilsvarende. Det betyder, at du for de(n) beholder(e) vare(r) betaler den normale salgspris, som gjaldt på købstidspunktet, og kun får refunderet differencen.

Eksempel:
Har du købt 3 covers til prisen for 2, og du vælger at returnere 2 covers, betaler du herefter normal pris for det cover, du beholder. Det samme gælder for andre rabat- eller mængdetilbud, hvor rabatten gives, fordi du har købt et bestemt antal eller for et bestemt beløb.

Gratis fragt ved køb over et bestemt beløb


Hvis du har opnået gratis fragt, fordi dit køb oversteg et bestemt beløb, og du efterfølgende returnerer hele eller dele af ordren, så det samlede købsbeløb ikke længere opfylder betingelsen for gratis fragt, fratrækkes den normale fragtpris på webshoppen i dit refusionsbeløb. Dette sikrer en retfærdig regulering i overensstemmelse med gældende forbrugerlovgivning.

Ombytning af varer

Ønsker du at ombytte en vare, skal du returnere den via returportalen og derefter foretage en ny bestilling af den ønskede vare på webshoppen.

Refusion

Når vi har modtaget og godkendt din retur, gennemfører vi din refusion inden for 10 hverdage til den betalingsmetode, der blev benyttet ved købet. Afhængigt af din bank eller kortudsteder kan der gå yderligere et par dage, før refusionen er synlig på din konto.

Hvis refusionen ikke fremgår af din konto inden for 30 hverdage efter godkendelsen af returneringen, beder vi dig kontakte os på hello@berrydenmark.dk.

Reklamation ved defekte eller forkerte varer

I overensstemmelse med Købeloven yder Berry Denmark 24 måneders reklamationsret. Hvis du modtager en vare, der er beskadiget, defekt eller forkert, bedes du kontakte os hurtigst muligt efter modtagelsen på hello@berrydenmark.dk med ordrenummer, billeder og en kort beskrivelse af fejlen. Vi vurderer sagen og finder en passende løsning, herunder eventuel ombytning eller refusion uden omkostninger for dig.

Klageadgang

Ved klager skal du kontakte os på hello@berrydenmark.dk. Finder vi ikke en løsning, kan du klage til Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus.

Persondatapolitik

For at kunne levere varen skal vi bruge dit navn, adresse og mailadresse. Oplysningerne opbevares hos Popcorn Media i fem år og slettes herefter. Vi samarbejder kun med databehandlere inden for EU/EØS.

Dataansvarlig: Popcorn Media
Mailadresse: hello@berrydenmark.dk

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 1. august 2025.